top of page
Illona portræt ny.jpeg

Om mig

Gennem de sidste 20 år har jeg fordybet mig i yoga, meditation, shamanistisk praksis, clairvoyance og healing. Mit liv har været dedikeret til udforskningen af bevidsthed og de praksisser, der hjælper os med at huske det, vi allerede er og vores iboende forbundethed med naturen. 

 

I dag guider jeg yogalæreruddannelser, retreats, ceremonier, workshops og åbne klasser, hvor yoga, åndedræt, meditation og energiarbejde smelter sammen i en helhedsorienteret praksis.

 

Min undervisning er ikke bundet til én tradition, men udspringer af mange års dedikeret praksis, fordybelse og en levende, personlig erfaring. Den er formet af yogisk non-dual filosofi og mytologi, shamanistiske visdomstraditioner, ceremonielle praksisser, vestlig mystik og dybe møder med bevidsthedens mange lag.

Undervisning

Uanset om vi bevæger os gennem en kraftfuld yogapraksis eller hviler i stilhed, er min intention den samme: at skabe et rum for en dybere erkendelse og vækkelse af bevidstheden. Gennem åndedræt, bevægelse, lyd, energi og ubetinget nærvær inviteres du til at huske det, der allerede lever i dig – den iboende visdom, helhed og frihed, som altid har været tilstede.

Jeg ser yoga som langt mere end en fysisk praksis. For mig er yoga en vej hjem. Hjem til kroppen, hjertet og bevidstheden. Hjem til den dybe forbindelse mellem mennesket, jorden og den universelle intelligens, som alt liv udspringer af. Det er fra dette sted, jeg underviser.

Jeg underviser i meditation, breathwork, yoga nidra, yin yoga, kundalini, hatha, samt gravid- og efterfødselsyoga. Jeg holder også rum for ceremonier. 

I min undervisning inddrager jeg kraftfulde redskaber som breathwork, mantra, yoga nidra og kriya (gentagne bevægelser, der flytter energi i kroppen), for at skabe oplevelsen af øget bevidsthed, flow og dyb ro.

Jeg trækker også på min mangeårige praksis og oplæring i healing og clairvoyance. Særligt når jeg faciliterer mere terapeutiske eller shamanistiske forløb og ceremonier. 

Erfaring & historie

Jeg har praktiseret yoga og meditation i 20 år og undervist i 11 år. Min baggrund rummer også elite-springgymnastik, svømning, moderne dans og kampsport (Wing Tsun). Selvom jeg i mange år bevægede mig i en mere akademisk verden, har bevægelse, åndedræt og sindets fokus altid fulgt mig som en vej til balance og styrke i livets mange skift.

Som 16-årig flyttede jeg alene til Indien i to år for at studere på United World College. Her mødte jeg for første gang den indiske kultur. Men det var først senere, at jeg for alvor dedikerede mig til den yogiske livsvej og spirituelle praksis – en rejse, der begyndte med Ashtanga yoga og meditation og siden har taget mange forskellige former.

Udgangspunktet for min dybere søgen blev en dyb spirituel opvågning på en af mine senere rejser til Indien. Herfra voksede et ønske om heling og vågen bevidsthed, som har inspireret mig til at udforske en række kraftfulde praksisser i mit eget liv – herunder Vipassana, Shaktipat Siddha Yoga, Vision Quest, Breathwork samt ceremonielt arbejde. 

De seneste år har jeg været i mesterlære inden for clairvoyance, healing og geomancy. Her har jeg fordybet mig i meditation med afsæt i en vestlig mystisk tradiion. En tradition, der væver sig smukt sammen med den yogiske og tantriske visdom og skaber fundament for at vågne op til en non-dual virkelighed og en dybere forbundethed med naturen, universet og den ubetingede kærlighed. 

Yogauddannelser og kurser

2022-nu

Karina Larsen

2026

Aiste Li, Vita de Lux

202o og 2022

Uma & Nirlipta Tuli

Indepenent Yoga Network 

2019

Amrit Yoga Institute

Kamini Desai

Yoga Alliance

Geomancy, clairvoyance, space holding og healing (Kurser & mesterlærer)

Total Yoga Nidra Teacher and Facilitator Training. 50 timer

Proffesional Gong and Sound Healer training, 25 timer

Yoga Nidra Professional Training. 70 timer

2017

Lars Damkjær og Louise Grønbeck

Yinmind Instruktør. 100 timer. 

2017

Uma Dinsmore Tuli

Independent Yoga Network

Yoga Nidra Immersion

2016

Uma Dinsmore Tuli

Independent Yoga Network

Gravidyogalærer. 4o timer.

2016

Yogaglo

Yoga Alliance

Eftersfødselslærer. 20 timer

2015

Jo Phee

Yoga Alliance

Yin Yoga Instruktør. 30 timer.

2014-15

Pernille Dybro m.fl. 

i-Sky

Kundalini Yoga Instruktør. 200+ timer

Ved siden af yogaen er jeg Cand. Mag i Visuel Kultur og Kulturproduktion og har inden jeg blev yoga- og meditationslærer arbejdet i diverse stillinger bl.a. i NGO-verdenen. 

Se mit andet CV her: Illona på LinkedIn

Sunlit Mountain Landscape

Telefon

26157624

Email 

Social

  • Spotify
  • Instagram
  • Facebook

Følg mig på  Instagram

København & Nordsjælland   -  Illona Marquard - illonamarquard@gmail.com   -  26 15 76 24  
bottom of page