
Kakao & breathwork ceremoni
En dyb forløsende og opløftende praksis med
ceremoniel kakao, somatisk bevægelse, breathwork og yoga nidra
Til denne ceremoni mødes vi til en kraftfuld og forløsende praksis med ceremoniel kakao, yoga nidra, somatisk bevægelse og breathwork. Sammen skaber disse praksisser et rum for en dyb oplevelse af ubetinget nærvær, hvor følelsesmæssige og mentale blokeringer kan løsnes, og bevidstheden kan vågne til nuet.
I tilstanden af ubetinget nærvær kan man opleve:
– At mærke livet mere intenst
– At være forbundet og en del af naturen og kosmos
– At få klarhed og adgang til sin indre visdom
– At føle sig hel – og helt som man skal være
– At mærke sin iboende glæd
e
Ceremonien indledes med en meditativ landing, hvor vi samles i cirklen og sætter vores intentioner. Herefter serveres den ceremonielle kakao, og vi går ind i en praksis med yoga nidra, somatisk bevægelse med fokus på nervesystem og bindevæv samt breathwork i form af conscious connected breathing med vejrtrækningshold. Selve breathwork-delen varer ca. 30-45 minutter. Herefter følger en stille landing, hvor kroppen og nervesystemet får tid til at integrere oplevelsen, inden vi sammen lukker cirklen. Undervejs arbejder Illona med healing, sang, tromme, klangskåle og andre instrumenter, som understøtter og fordyber tilstanden af nærvær.
Plads til maks. 15 deltagere.

Om min måde at holde rum
Jeg har arbejdet med yoga, meditation og shamanistisk praksis i sit eget liv i omkring 20 år og har undervist i en bred vifte af praksisformer siden 2011. Jeg holder et nærværende og helende rum, inspireret af egne erfaringer med vision quest, plantemedicin, healing og clairvoyance.
Min tilgang er både kraftfuld og nænsom og bærer en feminin kvalitet og en hengivenhed til det guddommelige feminine.
Gennem den mere intense breathwork guider jeg dig til at møde dig selv med styrke og centrering, så forløsning kan ske fra et neutralt og kærligt sted – støttet af affirmationer, jordforbindelse og et bevidst nærvær i kroppen.

Om Ceremoniel Kakao
Ceremoniel kakao består af 100% kakaomasse af højeste kvalitet, som er mindre forarbejdet og mere potent end almindelig kakao. Kakaoplanten er blevet kultiveret og fejret i flere tusind år blandt kulturer i Syd- og Mellemamerika. Når kakao bringes ind i et ceremonielt rum og kombineres med breathwork, virker den som en blid, men kraftfuld plantemedicin, der er kendt for sine hjerteåbnende, forløsende og groundende egenskaber, som kan åbne op for dybe oplevelser af forbundethed.
Datoer:
Fredag d. 21. august kl. 17-19.30
Fredag d. 9. oktober kl. 17-19.30
Fredag d. 20. november kl. 17-19.30
Sted:
AYA House
Danstrupvej 27G
3480 Fredensborg
Pris:
575 inkl. moms, ceremoniel kakao og snacks
Praktisk information:
Medbring behageligt og lunt tøj, vandflaske samt eventuelt notesbog og pen, hvis du vil skrive om din oplevelse.
Anbefalinger inden ceremoniel kakao:
Kakao har størst effekt på tom mave, og vi anbefaler derfor at faste et par timer inden ceremonien. Hvis du får kvalme ved faste eller er gravid, er det dog vigtigt, at du spiser lidt.
Sørg for at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen, da dehydrering kan give hovedpine. Undgå gerne slik, alkohol og for meget kaffe op til ceremonien. Mælk kan hæmme kroppens optagelse af de virksomme stoffer i kakao, så forsøg om muligt at undgå mælkeprodukter inden.