
Retreats
At retræte - altså at trække sig tilbage fra hverdagen - er en unik mulighed for fordybe sin yoga og meditationspraksis og opleve større forbundethed. Det kan skabe rammerne for dybe oplevelser af nærvær som beriger os med glæde, klarhed og styrkebåde i øjeblikket og når vi vender hjem. Læs mere om mine retreats nedenfor.

Torsdag d. 26. - søndag d. 29. maj 2022 i Sverige
Yogaretreat i Sjövik
Indre Ro - Naturoplevelser - Kontemplation
Med Lars Damkjær og Illona Marquard
Midt i den uendelige svenske natur, inviteres du til at forløse fysiske og mentale spændinger og åbne op til større livskraft og potentiale. Undervisningen er baseret på den yogiske tradition og mindfulness, men også på ceremonielt arbejde med fx kakao og nordisk saunagus.

Torsdag d. 8. september - søndag d. 11. september 2022 i Sverige
Stilhedsretreat i Sjövik
Fordybelse - Meditativ praksis - Naturoplevelser
Med Lars Damkjær og Illona Marquard
Midt i den uendelige svenske natur inviteres du dybt ind i mødet med dig selv og dine mørke og lyse skyggesider. Gennem mindfulness, yoga nidra, yinmind og mere dynamisk yoga skabes der afsæt for en transformerende opvågning til nuet.