



❊
Hvad er kundalini yoga
Kundalini yoga kaldes for ”the yoga of awareness” eller bevidsthedens yoga, fordi den er en ekstremt effektiv praksis, som hurtigt og effektivt bringer os i en tilstand af nærvær og gør os i stand til at opleve vores kerne/autentiske selv og vores uendelige potentiale som mennesker.
Vi praktiserer ud fra en tanke om, at vi alle er kommet til verden med et højere formål i livet (dharma) – en helt særlig gave, som vi kan give til verden. Kundaliniyoga tuner os ind på det formål, giver os modet, styrken og energien til at udleve vores drømme og skabe glæde og balance i vores eget og andres liv. Og når vi lever i overensstemmelse med os selv, vil vi opleve mere flow, lethed og glæde i vores liv.
Yogaformen indeholder vejrtrækningsteknikker, yogaøvelser, mudraer, meditationer og mantraer/chanting for at heale os selv og overvinde de blokeringer af både fysisk og følelsesmæssig karakter, som afholder os fra at leve i overensstemmelse med os selv og andre.
Kundalini yoga er en ældgammel yogaform, som indtil 70’ern var hemmelig og kun forbeholdt særligt indviede yogier og elever, som fik teknikkerne overført fra mestrene. Men i 70’erne blev Yogi Bhajan kaldet til at dele kundaliniyoga med vesten og rejste til USA fra Indien, hvor han begyndte at undervise og systematisere den praksis, som er bredt kendt som kundaliniyoga ved Yogi Bhajan.
Jeg underviser hver torsdag morgen kl 8.30-9.30 i kundalini hos Yoga Vesterbro samt online på Yogastream.dk. Du kan prøve tre ugers gratis adgang til Yogastream uden binding med dette link: http://Illona.yogastream.dk