Om mig
Jeg er yoga- og meditationslærer, mor og Cand. Mag. Jeg specialiserer mig i bevidsthedsudvikling, transformerende og meditativ yoga- og meditationspraksis, yoga nidra, yin yoga samt yoga og ceremonier for kvinder og gravide. Jeg arbejder med både dynamisk yoga og åndedrætspraksis samt afspænding, meditation og længerevarende stræk.
I min undervisning inddrager jeg powerfulde redskaber som breathwork, mantra, nidra og kriya (bevægelser der gentages og flytter energi i kroppen) til at give oplevelsen af nærvær, flow og dyb ro.
Min undervisning trækker på mere end 15 års yoga- og meditationspraksis, yogalæreruddannelser indenfor Yin yoga, Yinmind, Yoga Nidra, Kundalini, Gravid- og Efterfødselsyoga samt et helt liv i bevægelse med Asthanga yoga, elite springgymnastik, dans og kampsport (Wing Tsun). Jeg har studeret filosofi, kunst og humaniora på universitetet, hvilket gør at mine klasser ofte byder på yogafilosofi, lære omkring bevidsthed, mytologiske fortællinger eller poesi.
Jeg har boet og studeret i Indien i to år og fordybet mig i en række transformerende praksisser til selvudvikling herunder Vipassana (stilhedsmeditation), Vision Quest (faste og ritualer alene i naturen), svedehytte, kakaoceremonier, Shaktipat Siddha Yoga og healing. Jeg har desuden brugt Ayahuasca som supplement til min meditationspraksis i de seneste 12 år.
Jeg er mor til to drenge på 3 og 6 år og er flyttet fra Nørrebro til Nordsjælland for at bygge hus i et bæredygtigt økosamfund. Ved siden af yogaen er jeg uddannet Cand. Mag. og har en fortid indenfor bl.a. Greenpeace, hvor jeg arbejdede med ledelse af frivillige indtil jeg begyndte at undervise i yoga og meditation på fuld tid.
Jeg underviser i Aya House og på AYA yogalæreruddannelsen, samt på mine egne retreats, workshops og privatsessioner.
Yoga CV
Geomancy og healing - (2022-)
Total Yoga Nidra Training 50 T hos Uma Dinsmore Tuli - Independent Yoga Network (2020 og 2022)
Yoga Nidra Professional Training 70 T (2019) hos Amrit Yoga Institute / Kamini Desai - Yoga Alliance
Yinmind Instruktør (Yin Yoga og Mindfullness) 100 T (2017) hos Louise Grønbeck & Lars Damkjær
Yoga Nidra Immersion (2017) hos Uma Dinsmore Tuli - Independent Yoga Network
Gravidyogalærer 40 T (2016) hos Uma Dinsmore-Tuli - Independent Yoga Network
Efterfødselsyogakursus 20 T hos Yogaglo (2018)
Yin Yogalærer 30 T (2015) hos Jo Phee - Yoga Alliance
Kundalini yogalærer 220+ T (2014-15) hos Pernille Dybro - i-Sky
Ved siden af yogaen er jeg Cand. Mag i Visuel Kultur og Kulturproduktion.
Se mit andet CV her: Illona på LinkedIn