Det siger andre

"Illona underviser med en sødme, omfavnelse og kærlighed. Samtidig formidler hun de mere “tekniske” og videnskabelige elementer bag dagens praksis. Den kombination åbner både mit hjerte og hjerne på en måde, så jeg formår at gå ind i overgivelse. Så nok er det yoga - men arbejdet har betydning på et meget dybere plan. Jeg elsker simpelthen Illonas timer."

- Lone Røssel

 

"At deltage i Illonas Yinmind klasser er som at blive lukket ind i en anden verden. En verden af ro, nærvær og poesi, langt fra hverdagens stress og jag. Illona guider os igennem en række meditative yogastillinger, som hun viser i forskellige udgaver, så alle, uanset kropsbygning og forudsætninger, kan være med. I Illonas trygge rum slipper vi muskelaktiviteten og overgiver os trygt til hendes fint komponerede sekvenser og målrettede arbejde med kroppens dybe væv. Hver time har sit eget tema, som knyttes til bestemte yinyogastillinger, som Illona forklarer funktionen af ud fra et fysiologisk, energetisk og yogafilosofisk perspektiv. Temaet kan være en årstid, en følelse eller et organ og dets funktion. Uanset hvilket humør og tilstand, man møder op i, går man fra Illonas klasser opløftet, forløst og afslappet. Og så giver Illonas musikalitet og spirituelle overbygning undervisningen en dejlig ekstra dimension."

- Pia Jønsson

"Hvis du ønsker at din yoga skal være mere end bare mode-motion, kræver det at du finder den rigtige lærer. En der formår at fylde hele rummet med en klar og kærlig autoritet, og samtidig skabe rigelig plads til den enkeltes helt unikke oplevelse af kroppen og den meditative tilstand. En der har dette særlige, sart balancerende nærvær, som får os til at føle os omfavnet og sat fri på én gang.

En lærer der løbende kan fornemme hvor vi er, og forstår at dosere instruktionernes korte, præcise anvisninger, inspirerende op- og udfordringer og hensynsfulde råd. En der mestrer stemmen og den særlige tone, der ikke må flyde ud i baggrunden, men heller ikke forstyrre unødigt. En talens musik der, paradoksalt nok, skal kunne guide os ind i en tilstand hvor det eneste vi faktisk hører er vores eget åndedræt, og så alligevel føre os sikkert videre. Og endelig: En der møder eleverne med en helt tydelig taknemmelighed over at få lov til at undervise dem. Sådan en lærer er Illona."

- Marius Nørup-Nielsen

Illona er en dedikeret og dygtig underviser, der har skabt et forløb, som både er fysisk udfordrende og fuld af kvindepower men også giver plads til en mere indadvendt og sensitiv energi. Jeg vil klart anbefale det til alle!"

 

- Julie Nynne Bune 

 Læs mere om hvad andre siger om gravid- og mor og baby yoga her 

Illonas gravidyoga var mit helle og frirum i en til tider kompliceret og udmattende graviditet. Forløbet er meget mere end et yogahold for gravide. Det er fødselsforberedelse, fælles sparring og refleksion og god træning til kroppen, alt i ét. Jeg satte særlig pris på de indledningsvise delesessioner, hvor der var plads til at fortælle om egne tanker og udfordringer ift. det at være gravid og på de timer, hvor der var fokus på at bygge bro mellem yogaen og den aktive fødsel. På den måde lærte jeg, hvordan grundlæggende yogateknikker kunne bidrage til smertelindring og afspænding under fødslen.

 

Illona har en kæmpe viden både om yogaen, graviditeten og fødslen, som hun gavmildt deler ud af. Hun gør det på en måde, så det aldrig bliver postulerende, men et tilbud man kan tage med sig eller lade være. Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide, både som et individuelt frirum, men også som en fantastisk mulighed for at forberede sig på den kommende fødsel. 

- Eva Theil

I tirsdags kom lille Ea til verden efter en vellykket, effektiv og sej fødsel. Storebror har taget så godt imod hende og givet hende utallige kys allerede :)Tak for to virkelig gode forløb! Jeg brugte mange af teknikerne og havde en langt bedre oplevelse end første fødsel. 

 

- Janne Hesselkilde

"Jeg har gået til gravid yoga hos Illona. Og hvor har jeg elsket det. Med en hel graviditet sygemeldt med kvalme, gav det mig så meget at komme hver fredag. Jeg fik så mange øvelser og teknikker der hjalp mig i hverdagen, og fik en masse selvtillid til fødslen pga. de gode redskaber, jeg fik med i undervisningen. Tilmed er illona fantastisk og nærværende. 

Jeg kan varmt anbefale det til alle gravide. Det var en gave for mit sind og min krop, og nu glæder jeg og baby Alera os til, at starte på mor og baby forløbet."

- Kisia, tidl. elev på gravidyogaforløbet​

Jeg har virkelig nydt Illonas timer. Hun har en fantastisk energi og lægger niveauet perfekt , så man kan være med, men også bliver udfordret.

- Charlotte, 2018   

  

                                          

Jordemoderen sagde bagefter fødslen at hun var meget imponeret over mine fødeevner og mente helt sikkert at alle gravide skulle dyrke regelmæssig yoga. Jeg er super glad for de teknikker jeg har fået med fra forløbet – særligt stempelvejrtrækningen var utrolig virkningsfuld for mig under pressefasen.

- Sofia, psykomotorisk terapeut, 2018

Jeg har lært en masse konkrete teknikker, som  har været lindrende i forhold til bækkengener og givet mig inspiration og gejst til fødslen. Illonas hjertelige, humoristiske og kraftfulde tilgang har i det hele taget været en stor inspiration, og hun har skabt et varmt fællesskab i gruppen! Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide - den bedste måde at træne at komme lidt ned i tempo og være nærværende med det hele."  -

 

- Matilde, 2018 

Jeg synes forløbet har været perfekt balanceret mellem fokus på den gravide krop, forberedelse til fødsel - både fysisk og mentalt og så det at blive mor

- Maja, jordemoder, 2018

Følg mig på Instagram @illonamarquardyoga

København   I  Illona Marquard I illonamarquard@gmail.com   I  26 15 76 24