Jorden Vågner
Healing og ny energi med yin og yoga nidra.
Workshop i anledning af midvinter & Imbolc.
Fredag d. 31. januar kl. 17-19.30
Med afsæt i årshjulet, markerer denne workshop begyndelsen på det spæde forår og lysets tilbagevenden efter de mørke vintermåneder. Gennem blid, udrensende og meditativ praksis skabes der rum for stilhed og fornyelse i både krop og sind. Til workshoppen holder Illona et ceremonielt og helende rum, hvor en dyb afbalancering af nervesystemet og opvågnen til nuet kan opstå spontant.
Vi mødes omkring midvinter, som er den strengeste og koldeste del af vinteren midt imellem vintersolhverv og forårsjævndøgn. Det er på dagen inden Imbolc, som i keltisk og hedensk tradition markerer begyndelsen af foråret. Her fejres solens livgivende tilbagevenden med lys og bål og man hylder Brigid, som er gudinde for ild og lys, healing og fertilitet samt poesi og visdom. - Alt sammen temaer som indrages i den meditative praksis til workshoppen.
Vores praksis afsluttes med et lille ritual, hvor vi tænder lys og byder de lyse dage og nye visioner velkommen.
Hvem er workshoppen for?
Denne workshop er for alle, der ønsker fordybelse, afbalancering af nervesystemet og ny energi gennem blid og meditativ praksis. Du behøver ikke at have noget forkundskab til yoga nidra eller ceremoniel praksis.
Program
-
Åndedrætspraksis og meditation
-
Yin yoga for udrensning og ny energi
-
Yoga nidra
-
Lysritual og visioner