

Det siger andre om mama-forløbene
Gravidyoga
"Illona er en dedikeret og dygtig underviser, der har skabt et forløb, som både er fysisk udfordrende og fuld af kvindepower men også giver plads til en mere indadvendt og sensitiv energi. Jeg vil klart anbefale det til alle!"
- Julie Nynne Bune
"Illonas undervisning var et virkelig dejligt frirum og noget jeg så frem til hver uge. Hun har en virkelig dejlig udstråling som smittede af på alle og derudover var øvelserne virkelig gode og det var dejligt at få strukket min tunge gravide krop samt at tale om graviditet, fødsel og baby med andre gravide. Jeg var specielt glad for vejrtrækningsøvelserne og ve-stillings øvelser som jeg har tænkt mig at bruge i min kommende fødsel."
- Patricia Rothschild
"Jeg har gået til gravid yoga hos Illona. Og hvor har jeg elsket det. Med en hel graviditet sygemeldt med kvalme, gav det mig så meget at komme hver fredag. Jeg fik så mange øvelser og teknikker der hjalp mig i hverdagen, og fik en masse selvtillid til fødslen pga. de gode redskaber, jeg fik med i undervisningen. Tilmed er Illona fantastisk og nærværende.
Jeg kan varmt anbefale det til alle gravide. Det var en gave for mit sind og min krop, og nu glæder jeg og baby Alera os til, at starte på mor og baby forløbet."
- Kisia
"Tak for et dejligt forløb. Du er virkelig god og man kan mærke at du ved hvad du taler om og er passioneret omkring det. Det er vildt fedt!! Især når man som helt hormonella fucked på glat is i en ny verden, er det vigtig at føle sig i gode hænder."
- Lou
"Illonas gravidyoga var mit helle og frirum i en til tider kompliceret og udmattende graviditet. Forløbet er meget mere end et yogahold for gravide. Det er fødselsforberedelse, fælles sparring og refleksion og god træning til kroppen, alt i ét. Jeg satte særlig pris på de indledningsvise delesessioner, hvor der var plads til at fortælle om egne tanker og udfordringer ift. det at være gravid og på de timer, hvor der var fokus på at bygge bro mellem yogaen og den aktive fødsel. På den måde lærte jeg, hvordan grundlæggende yogateknikker kunne bidrage til smertelindring og afspænding under fødslen.
Illona har en kæmpe viden både om yogaen, graviditeten og fødslen, som hun gavmildt deler ud af. Hun gør det på en måde, så det aldrig bliver postulerende, men et tilbud man kan tage med sig eller lade være. Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide, både som et individuelt frirum, men også som en fantastisk mulighed for at forberede sig på den kommende fødsel."
- Eva Theil
"Jordemoderen sagde bagefter fødslen at hun var meget imponeret over mine fødeevner og mente helt sikkert at alle gravide skulle dyrke regelmæssig yoga. Jeg er super glad for de teknikker jeg har fået med fra forløbet – særligt stempelvejrtrækningen var utrolig virkningsfuld for mig under pressefasen."
- Sofia
"I tirsdags kom lille Ea til verden efter en vellykket, effektiv og sej fødsel. Storebror har taget så godt imod hende og givet hende utallige kys allerede :)Tak for to virkelig gode forløb! Jeg brugte mange af teknikerne og havde en langt bedre oplevelse end første fødsel."
- Janne Hesselkilde
"Jeg har lært en masse konkrete teknikker, som har været lindrende i forhold til bækkengener og givet mig inspiration og gejst til fødslen. Illonas hjertelige, humoristiske og kraftfulde tilgang har i det hele taget været en stor inspiration, og hun har skabt et varmt fællesskab i gruppen! Jeg vil anbefale forløbet til alle gravide - den bedste måde at træne at komme lidt ned i tempo og være nærværende med det hele."
- Matilde
Mor og Baby Treat
"Tak for et super dejligt forløb. Både det før og efter jul. Jeg har virkelig nydt dit “mor og baby”-yoga forløb, især i de perioder hvor det har været svært at være på barsel og hvor overskuddet ikke har været der. Det har været et lyspunkt af nærvær og selvforkælelse og jeg er altid gået derfra i godt humør. Og det har i den grad også hjulpet mig til at genskabe kontakten til min krop. Jeg har også virkelig nydt at se hvordan Alice udviklede sig i forløbet. Klart noget jeg vil anbefale andre nybagte mødre."
- Pernille Barbara
"Illona er en passioneret yogaunderviser der med mild bestemthed guider sine Mor og Baby Yogahold. Der er plads til at være mor og baby som man nu er det på dagen, hvilket gør det til et rart og uformelt rum at dyrke yoga i. Illonas behagelige væremåde og præcise guiding gør det nemt at lave yoga selvom der er fyldt med babylyde og puslen. Det er tydeligt, at Illona godt kan lide babyer og hun deler ud af sin store omsorg samt viden som hun drypper ud løbende i klassen."
Kirstina Marie Fabricius
"Illonas 'Mor & Barn treat' har været et dejligt åndehul i ugen, hvor jeg har fået lov til at tage mig lidt af mig selv. Det er sørget for det hele, så man skal bare møde op og tage imod. Der tages stort hensyn til babyerne, så timen tilpasses efter behov, og der er udbytte for både mødre og børn. Der er en tryg og afslappet stemning, hvor alle har forståelse for hinanden. Øvelserne har givet god inspiration til bevægelse hjemme, så kroppen både skånes og holdes i gang. Det har været skønt, at baby har haft mulighed for sove videre i gården, hvis han faldt i søvn på vejen. Og så var det selvfølgelig lækkert at kunne nyde lidt massage."
- Isabel Forss
"Jeg giver gravidforløbet og mor/barn forløbet mine aller varmeste anbefalinger.
Illona sørger for at kombinere yoga, fødselsforberedelse, babymotorik, babymassage, zoneterapi og chanting til en skøn og omsorgsfuld tid med dig og din baby både i og udenfor maven."
- Chrestine
"Selvom det kan være hårdt at komme ud af døren til et vist tidspunkt med en lille baby, er det det hele værd når man mødes op til Illonas mor baby treat. Illona skaber en dejlig atmosfære i hendes fine Yoga lokaler, hvor det er helt ok at komme lidt for sent og hvor der altid er lidt snacks og drikke til de sultne mødre maver. Udover at der er helt styr på det praktiske er det også rart “mentalt” at være der. Jeg faldt helt til ro hver gang vi var der, og fik overdraget min mere rolig zen-selv til min ellers ret urolig datter. Det jeg bedst kan lide er at Illona rammer den rigtig mix mellem at være aktivt og at slappe af. Man får brugt sin efterfødsels-krop på en sund og aktiv måde samtidig med, at man slapper godt af mentalt. Der er en masse inspiration til at være sammen med sin baby på en ny måde. Vi bruger stadig mange af de ting derhjemme hvor yogamåtten nu ligger lige opad legetæppet. Og det allerbedste er den søde massør, der forkæler en med en lille massage undervejs :) Jeg vil anbefale forløbet til alle unge mødre der trænger til at komme stille og roligt i gang med at bruge sin krop efter fødslen, finde sin indre ro som nybagt mor og samtidig lære sit barn bedre at kende – og have det dejligt sammen."